Ned til Plejefamilien igen

Jeg har tænkt meget over om det var dumt at rive op i gamle sår eller om de bare skulle forblive ar resten af livet? – Men jeg besluttede mig for at rive dem op og forhåbentlig få dem lukket pænere denne gang så de ikke forblev ligeså grimme ar for eftertiden. – Jeg har spurgt plejefamilien som passede Lia i den tid vi ikke selv måtte passe hende, og vi ikke måtte komme forbi hjemme ved dem og få snakket lidt om det hele, for jeg var så vrede på dem dengang, og er jeg jo slet ikke mere – så vil gerne besøge dem og fortælle dem eg er dem taknemmelig for at de har passet så godt på min datter som de gjorde, og vi selvfølgelig aldrig kan glemme dem men at de ikke står som et dårligt minde men som et minde jeg vil huske tilbage på med sorg på grund af jeg ikke selv måtte passe hende men at jeg er så glad for at de kunne og ville passe hende og tage sig så godt af hende som de nu gjorde – Er godt nok nervøs for hvordan jeg vil reagere hvis de vil have besøg af os og når jeg igen står foran deres hus for at besøge dem. – for har jo kun dårlige minder der fra og det er jo også det jeg gerne vil have væk eller i hvert fald prøve og gøre anderledes for nu er det hele kommet så meget på afstand at jeg ha brug for nogle svar og en ny start og alle de udesvarede spørgsmål som jeg har med det hele dengang så føler jeg ikke jeg kan komme 100% vider i mit liv før jeg får lukket denne store del af mit ”gamle” liv <3  – Bliver så underligt at skulle se dem igen fordi jeg har lyst til det, for dengang så jeg jo dem allerhelst langt borte og havde jo slet ikke lyst til at komme der – Men kan bare mærke jeg er klar til at åbne den dør igen og få svar på en masse ting som ofte kommer op i mig