En lille tåre på kinden

Da jeg var i gang med at rydde op i rode skuffen i dag faldt jeg over de gamle breve jeg skrev til min datter Lia kort inden fødslen af hende, da jeg sad og læste dem igennem må jeg indrømme jeg fik en kæmpe klump i maven og i halsen, og en lille tåre trillede vist også ned af min kind. Godt nok hård læsning igen efter så lang tid – Og er lykkelig for hun kom hjem og bo hus mig igen.

Jeg lever jo efter det motto som hedder Intet er så skidt det ikke er godt for noget” eller ”Alt har en mening” – Kan bare ikke lige finde ud af hvad meningen var med min datters tvangsfjernelse, men er sikker på jeg måske har hjulpet en familie eller to til ikke at opgive håbet.

 

”Lige siden jeg så de to røde streger har jeg elsket dig og fantaseret om et perfekt liv, har drømt om dig og glædet mig uendeligt meget til at lære dig at kende. Havde slet ikke skænket det en tanke at kommunen ville fjerne dig først nu dagen før vi skal sidde og forsvare os selv til psykologen for at du må blive hos os ser jeg alvoren, du kan rent faktisk komme til at bo hos en plejefamilie – og ikke få lov at bo hjemme der hvor du høre hjemme”

”Min lille pige, min vidunderlige lille pige, i dag fik vi af vide at vi højst sandsynligt ikke får dig med hjem uden kamp, men vi vil kæmpe for familiens lille prinsesse, og du skal vide den daf du bliver stor at vi var klar til kamp fra dag et, det hele er så ufatteligt uretfærdigt vi har glæder os i så mange måneder og i endnu flere uger, og inden vi rigtigt får lov at opleve glæden var det hele taget fra os igen. Men husk altid på du min sol min måne og mine stjerner, min prinsesse vi giver aldrig op”

”Har grædt så mange tårer og tænkt så mange tanker, min skat man kan ikke beskrive hvordan jeg har det. Alt er så forkert det burde ikke være sådan, hele min verden syntes og være fortabt nu, Odense kommune har taget mit hjerte skåret det i en million stykker og givet mig en rulle tape for at reparere de sår de har sat dybt i mig. Over alt hvor jeg kigger hen bliver jeg mindet om det – det vildt dejligt men samtidig utroligt smertefuldt da jeg ikke ved om du hurtigt bliver en andens barn, har 5 uger tilbage af graviditeten, hvordan skal jeg kunne nyde det når jeg ved du ikke kommer med hjem og bo, ingen ting i verden kan gøres op med hvor meget jeg så gerne vil have dig hjem og bo. Timerne føltes så uendeligt lange og minutterne snegler sig afsted kan kun sidde og tænke på hvor hårdt det bliver at gå rundt imellem alle dine ting og vide du burde være her men at en anden familie har ”stjålet” dig fra os, jeg lover dig dit værelse vil altid stå klar til den dag vi vinder dig hjem igen, min lille prinsesse”

”Jeg elsker dig så højt og jeg vil aldrig lade nogle tage dig fra mig uden kamp vil gøre alt og vil kæmpe til døden for at du vil kunne blive hos din far og mig, kan virkelig ikke forstå kommunen bruger så meget tid og så mange penge på os når det slet ikke er nødvendigt. Min pige kan slet ikke bære tanken om at en vildt femmede person skal bestemme om du må bo hos os eller ej, mit hjerte bløder ved tanken at jeg måske ikke er hos dig, når du siger dit første ord når du kravler for første gang eller når du går for førte gang, har båret dig under mit hjerte passet på dig og elsket dig i næsten 9 måneder nu og måske må jeg ikke se dig vokse op lære dig at kende eller se din lille personlighed udvikle sig, vil for alt i verden bare have lov til at holde om dig og passe på dig og jage alle de slemme ting væk fra dig min prinsesse kan ikke beskrive med ord hvor meget jeg inderligt elsker dig”